Inde på rødlisten findes en sørglig fortælling – desværre!
hvad den går ud på, det vil jeg fortælle dig her
Det er historien om dem vi har mistet og dem vi vil miste
hvis altså ikke vi handler på tallene straks
Passende kan vi begynde at fælde en byge af tårer
for svalehalen der listes som uddød til lands
Sidst blev den set nær ved Filsø i solåret nitten-syv-otte (1978)
den ku li strandenge, fulde af svovlrod og kvan
Kvanen var vigtig fordi svalehalen som nyklækket larve
kun ville spise de saftige blade af den
Men så da kvanen blev sjælden og strandengene de blev færre
hændte det at svalehalebestanden forsvandt
Sultede nok eller gjorde et sidste forsøg på at flygte
hen til Joanna og evige kvanmarker hen
Så hvis vi ikke for alvor begynder at handle og tænke
på en ny måde hvor mennesker er på niveau
Med alle andre fantastiske arter på jorden vi deler
ja så vil det jo gå samme vej med mange fler
Skrueaks, slørvinge, randbæger, ellekrage, dværgvandnymfe
vi kan se til mens de dør eller vi kan tag fat
Give dem pladsen tilbage, befri vild natur fra vort jerngreb
bryde al asfalten op og så frø hvor vi går
Nu har du læst det, gå ud nu og se hvordan alt hænger sammen
se da din rolle i kredsløbet – den er din kraft!